Julia and five hundred years of freedom

Warehouse 9, København 2018
KoncertKirken ift Det Frie Felts Festival 2019
Teater Momentum, Odense 2020
Teatret Svalegangen, Aarhus 2020

Julia/Jupiter Child afsøger de seneste 500 år af sin livsfortælling i en musikalsk selvbiografisk performance om kolonial arv og selverhvervet frihed i Mozambique og Danmark. I et smukt sammensat lydunivers af sang, forældrenes stemmer og borgerkrigens trommende larm overskrides og sammenvæves kolonialismens lineære tid- og stedsafgrænsning. I en collage af afgørende øjeblikke mødes makonde-ritualer, borgerkrig, racisme, køn, venskaber og frihed igennem en fortælletradition, der konfronterer og inddrager publikum. Værket skaber glimtvise møder, momentære forbindelser, adskilt af stoftynde grænser. Julia/Jupiter Child tager ordet med en kompromisløshed og smuk musikalitet og svinger et nødvendigt spotlys tilbage på publikum. Med sig har Julia/Jupiter Child den fænomenale free-jazz trommeslager Michala Østergaard-Nielsen, hvis musikalske spektrum spænder fra klokkers klang og stilhed til rasende udladning.

Sprog: Engelsk, dansk, portugisisk, makonde

KREDITERING

På scenen: Julia/Jupiter Child, Michala Østergaard-Nielsen
Instruktion: Daniel Norback
Scenografi: Seimi Nørregaard
Dramaturg: Katrina Bugaj
Lys: Maria Pi Houmann
Tekst: Julia/Jupiter Child
Komponist: Michala Østergaard-Nielsen
Administration: Scene 42
Fotos: Søren Meisner og Malle Madsen

Produceret af Norpol med støtte fra Statens Kunsfond, Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Københavns Scenekunstpulje.